Lidt om mig

Her vil jeg langsomt fortælle mere og mere om hvem jeg er hvordan mit liv har formet sig og været fra jeg blev født til dags dato og som alle andre vil det jo få sin ende en dag, så hvem ved om jeg kan være med her til det sidste, men håber der går mange år endnu inden det sker for jeg synes selv jeg har mange oplevelser og gode stunder tilbage. Jeg vil også gerne kunne udrette noget særligt eller i det mindste have været med til det inden jeg stiller træskoene som det hedder sagt med et stort smil

Så vil du vide noget om mig så følg løbende med i min historie, når jeg får det skrevet her på siden

Rigtig god fornøjelse

Min selvbiografi på godt og ondt starter her

Jeg er født vædder og er en typisk vædder med alt hvad det indebærer. Mit liv ville nok have formet sig anderledes, hvis jeg var blevet bevidst med hvad det indebære at være en vædder. Jeg har aldrig forstået mig selv og altid følt mig uden for alle andres måde at leve på eller andres samtaleemner, ja i det hele taget som om jeg tilhørte en anden tidsalder. Min interesse for tøj, musik og andet har aldrig fulgt tiden i min barndom

For at kunne forstå hvem jeg er, må jeg starte med at fortælle mine forældres historie. Min mor er født på Falster, men af en skøn mor som blev alene mor som i Ditte Menneskebarns historie. Min mormor klarede det godt med et lille husmandssted og vaskede og gjorde rent på den lokale skole. Det var dengang hvor et barn uden for ægteskab hed sig at være “uægte”. Min mormor fik en dreng uden for ægteskab og som blev kaldt uægte men da min mormor fandt en mand som hun giftede sig med og blev gravid skulle alt blive godt og dog. En måned før min mor blev født døde min mors far pga. han kastede blod op. Så nu havde min mormor 2 børn som alene mor. Det var hårdt min de manglede intet og de klarede det.
Min mors barndom bar præg af at min mormor havde ønsket sig at det var sønnen som var ægte og ikke min mor fordi det var jo slægten som skulle føres videre. Det var jo også sønnen som skulle sørge for min mormor og tjene penge hjem når hun blev gammel og det kunne man jo ikke forlange af en datter som tiden var dengang tilbage i 1920érne og starten af 30érne på Falster. Så min mor følte aldrig hun kunne gøre det godt nok for min mormor og det prægede min mors opvækst og årene indtil hun selv blev gift og min mormor kunne se det gik godt.
Min farfars familie kommer fra Hanherred i Nordjylland, men her var det første problem fordi min farfar fandt min farmor som boede i København og så oven i købet i Saxogade og det var ikke velset i Nordjylland på den tid, men hvad de blev da gift og de fik min far og 3 andre drenge. Min far var en efter nøgler og blev forkælet ud over alle grænser. Det gjorde han pga. han var den yngste men også især fordi han var meget spinkel og hvid. Forkælelsen bestod i at han fik alt hvad han pegede på af mad og kager. Dengang troede de faktisk min far var syg fordi han var alt for hvid og spinkel, så derfor fik han altid ekstra mad. Min farfar husker jeg ikke, men jeg har fået fortalt at han var en god mand som accepterede min farmors særheder som at hun elskede en cerutter og skjulte for alle hun røg dem. De levede et liv af nøjsomhed og sparede på mange områder for at leve et nogen lunde godt liv på landet i et lille hus med et lille stykke jord til som have i Sengeløse på Sjælland

   

Gården som den så ud fra vores køkken altan Vesterbrogade 63

Det er min far som står i skralderummet

Mine forældre var begge vicevært med bopæl først i Dannebrogsgade 2C på første sal til venstre, men flyttede til vicevært lejligheden på Vesterbrogade 63 rundt om hjørnet som var samme ejendom, hvor jeg så blev født. Imens de var vicevært havde de hvert især også andet job som for min mor var at stå på ved et samlebånd på fuld tid først en legetøjsfabrik som lavede biler og senere på en kagefabrik. Min far havde ind til flere forskellige fuldtids jobs, da hun hørte til typen som begynder at kede sig ved at være ansat det samme sted og følte hele tiden trang til at skifte arbejdsplads. En af hans jobs var som vægter og det var nok det job han på den tid elskede mest fordi han følte sig mere fri. Det at være vicevært bestod i for min far et tungt arbejde med at slæbe skraldespande fra udendørs skakte til rummet hvor skraldespandene stod så skraldevognene kunne hente dem. Der var her især 2 som var slemme, da de skulle ned i ad jerntrapper i alt slags vejr. Feje gaden og gården samt at tænde og slukke for lyset til trappeopgange var også en del af arbejdet. Da ejendommen havde centralvarme som blev styret med automatisk fyring for et kælderrum hvor store kedler stod, så var dette også en del af min fars opgave. I mellem tiden skulle der jo også passer beboere fx. ved flytning eller ødelagte døre, vinduer og andet. Min mor vicevært job bestod i at hun skulle vasketrapperne og vinduerne en gang hver uge og så skulle der gøres rent på loftet og andet

Da min far havde svært ved at forblive i det samme job i længere tid ad gangen, så fik han den ide at han ville fremkalde billeder for folk, altså lave en fotobutik, så ca. i 1960 startede min far en fotobutik i deres lejlighed.

Jeg blev som sagt født på Vesterbrogade 63 i 1954. De første år huske jeg ikke, så min fortælling starter først da jeg langsomt huske noget af det første fra min barndom. Jeg mindes at hele familien tog tit på ture ud i naturen. Turene gik som regel ud i skovene eller til vandet for at gå ved stranden og samle sten eller finde sjove ting. I løbet af ugen var der en tur til min farmor, da min farfar var død før jeg blev født. Min farmor boede i en aldersrente bolig i Hareskoven, men huske ikke hvor hun flyttede fra. Min mormor var lige før jeg blev født flyttet til en almennyttig bolig, hvor der boede flest syge eller handicappede mennesker men også børn. Det var en lille hyggelig lejlighed i Søborg. Før min mormor flyttede boede hun sammen med mine forældre. Hun flyttede fordi hun pludselig kunne få udbetalt pension for før det havde hun været afhængig af at få lommepenge af mine forældre

 

Som lille huske jeg et par skønne ture på campingplads i telt. Det var hyggeligt og skønt. Jeg tror ikke min mor synes særligt godt om det fordi alle hendes pligter fulgte med, så det gav kun meget lidt frihed for hende. Om sommeren kørte vi også ture til badestrande, hvor vi hyggede og svømmede som jeg nød rigtig meget, da jeg var en vandhund som aldrig ville op af vandet igen. Om vinteren tog vi ture i skoven selv i snevejr. Der var også ture om efteråret, hvor det kun gik ud på at køre ture og se nye steder fra bilen og så håbe på vi kom forbi et sted, hvor de solgte æbler som vi kunne have stående hele vinteren på altanen. Op til juletiden blev der købt appelsiner som også kom ud på altanen og som kunne holde sig i længere tid. I hvert fald hele julen over. Det var skønt med frisk frugt i vinterperioden

I en alder af ca. 4 år fik jeg en stor bamse af min mormor til jul og det var store sager og en af de første julegaver jeg husker. Denne bamse var med mig mange år frem også selv da jeg fik mine børn, men desværre pga. slid fra alle årene og leg med den, så kunne den ikke holde mere og måtte smides ud. Det var en hård dag for mig for den havde fulgt mig gennem livet

 

I en alder af ca. 5 år fik jeg en skøn dukke af min mormor til en jul og den var bare noget af det smukkeste jeg havde set. Det ville glæde mig hvis jeg fandt en magen til i dag for så ville jeg købe den. Den fulgte mig også i tykt og tyndt livet igennem indtil en dag den måtte forlade mig pga. slid og mange års lege

Om det var til jul eller fødselsdage ved jeg ikke men min far lavede denne skønne dukkeseng til mig og mor syede siderne, dyner og puder til den. Det var bare så flot og jeg var så stolt

Jeg fik også denne skønne nye dukkevogn af min forældre som aldrig kom på gaden for det nænnede jeg ikke

På et tidspunkt lavede min far også dette dukkehus som jeg dengang synes var meget flot. Tilbehøret mener jeg blev købt og derfor blev det ikke til ret meget

Min bamse, dukke, dukkevogn og dukkeseng var noget som jeg værnede over, så derfor legede jeg kun med det når der ikke var andre børn på besøg, men det var nu heller ikke svært for jeg var stort set aldrig sammen med andre børn i hele min opvækst til jeg kom i skole på ær når min mor tog mig med på legepladsen. Så når jeg kom på legepladsen havde jeg svært ved at tage kontakt til de andre børn og også her blev det mange gange at jeg kun legede for mig selv

Jeg følte jeg har haft en rigtig god barndom under trygge rammer. Det har været et held at have sine forældre hjemme hver eneste dag hele året igennem. Set ud fra et pædagogisk synspunkt, så vil de nok sige at jeg på den måde også fik nogle mangler i min opdragelse. Det tror jeg måske der kan være noget om for i det daglige legede jeg med mange forskellige børn og det gik utroligt godt med fuld fart. Jeg var pigen som bedst kunne lege med drengene for der skete mere fx. som at klatre over mure, slås og meget andet. Jeg elskede at lege drenge lege og sammen med drenge selv om det kan lyde underligt, når jeg hjemme mest eller udelukkende legede med pige legetøj

I en alder af ca. 6 år havde jeg mit første traume som har siddet printet fast til min hukommelse lige siden og kan aldrig slippe det. Hvis det havde været i dag, så ville det nok have været mere korrekt at sende mig til psykolog. En tidlig aften, hvor det en efterårsdag allerede var begyndt at blive mørkt, men kun lige så gadelyset lige var blevet tændt. Jeg var alene hjemme med min mor og da hun skulle ned i kælderen for at se til fyret som forsynede hele ejendommen med varme (centralvarme), så måtte jeg jo med min mor. Vi gik ned ad Dannebrogsgade og forbi nr. 2a, 2b og nu nærmede vi os nr. 2c og lige derefter var porten så vi kunne komme ind i gården for at gå i kælderen. Som vi passerede nr. 2c, så min mor og også jeg at der stod en mand på den anden side af gaden. Min mors mistænksomhed gik lige i mig, mens hun holdt mig i hånden gik vi langsomt gennem porten og ind i gården. Vi gik rundt om hjørnet i gården og hen mod nedgangen til kælderen og i det vi stod ved kældertrappen, kunne vi se manden i porten. Min mor fik nøglen frem og alt mens hun åbnede døren og gav mig ordre på at blive i kælderen, så tog hun selv en jernstang og farede op ad trappen med stangen i hånden og lige mod manden så han løb ud af gården og væk var han. Jeg huske intet om at der nogen sinde er blevet talt om det, men jeg husker det som det var i går

Min hverdag gik med at lege en masse lege og ind imellem, så blev der givet små opgaver som at tænde for lyset til trappeopgangene. Jeg fik også lov til at hjælpe til i butikken som fx. at sorterer billederne og lægge dem i poserne, så de var klar til kunderne. Opgaverne voksede med min alder og jeg elskede at hjælpe til. Som jeg plejer at sige, så nød jeg livet og der var masser af nyt hele tiden at lære og jeg kunne altid få stillet min nysgerrighed. Med en far som fotograf kom jeg med ud til afdansningsballer og andre højtider, som min far skulle fotografere. I butikken kom der danskamerikanere som skulle have taget pasfoto, artister som skulle have taget foto af deres nye numre og det kunne de i butikken fordi der var højt til loftet. Der var også virksomheder der fik taget billeder af deres vare salgs kataloger mv. Så var der alle dem som selv havde fotograferet deres børn, familie eller andet som de gerne ville have lavet billeder af. Når de kom og hentede billederne, var der altid en snak over disken som var meget hyggelig

En gang under en fotografering af artist par skulle der tages billeder af et tryllenummer med duer og af et uheld kom den mandlige artist til at vise hvordan man gjorde og så blev ravende uvenner og skældte ud på hinanden og efter en tid så var det problem løst og de var gode venner igen. Så sådan ordnede de åbenbart deres problemer

Ved fotografering til et afdansningsbal, hvor der var lavet en stor Pippi langstrømpe på hest og hvor børnene dansede rundt om som opvisning. Det var så flot og hold da op, hvor jeg fik mange gratis sodavand og pølser

Da jeg var omkring 10 år begyndte jeg at lave den daglige kassebog (regnskab) for butikken. Ved årets udgang kom der en revisor som skulle tælle efter og se at alt var som det skulle før det blev sendt til skat. Kan huske han sagde til mig da jeg var omkring de 12 år at han synes jeg skulle blive revisor for jeg havde bare styr på det hele og alt passede som det skulle. 2 år efter da jeg skulle i praktik i skoleforløbet slog jeg revisor op og så at det ville tage 7 år, så det opgav jeg, da jeg i forvejen var skoletræt

Som teenager omkring de 14 år fik jeg mit andet traume. En veninde og jeg skulle med mine forældre i vores sommerhus, men da mine forældre ville over at tale med naboen om aftenen var vi alene og pludselig så jeg nogle som listede rundt om huset. Det gjorde at vi måtte løbe “for livet” ikke en direkte vej til naboen men over vejen og igennem en hæk for at komme til naboen med læderjakker bag os. De flygtede dog på knallerter, da vi nåede ind til naboen. Der skete heldigvis ikke noget, men det har sat sig og sidder stadig i mig. Jeg tænker tit på hvor stærk man kan blive når man er i fare. For den aften skulle jeg ikke kun have mig selv i sikkerhed men også min veninde som jeg stort måtte trække efter mig. Det at løbe igennem en hæk kunne jeg aldrig finde på, da jeg er bange for æder kopper og andet kryb, men når det gælder, så kan jeg