Jule traditioner

Julens traditioner grundlægges helt fra barnets meget tidlige alder, da julen er kendetegnet på hygge og familiesamvær. Julepynten kom op at hænge til den 1. advent og blev taget ned den 1. januar. Juletræet var start på knap 2½m. høj. Det var pyntet med elektriske lys, julekugler, guirlander, kræmmerhuse, hjerter og små glas fugle. Juletræet blev båret hjem af os børn og min mor ca. midt i november. Her stod det på altanen til det skulle ind og pyntes. Det var mine forældre som stod for at pynte træet og det blev pyntet om natten til den 1. december, så da vi børn stod op den 1. december stod det i stuen med lys og det hele meget smukt. Vi børn fik aldrig mulighed for at danse om juletræet, da det stod tæt på væggen pga. plads mangel, men flot var det.

Når jeg tænker tilbage på julen i min barndom, så husker jeg enkelte gaver som jeg værdsatte meget højt i mange år, men har faktisk aldrig kunne huske om mine forældre har givet min en julegave og hvad. Af min mormor fik jeg 2 julegaver dvs. 1 gave hvert år i 2 år i træk som var en meget stor bamse og 1 dukke. Bamsen og dukke fulgte mig gennem hele min barndom og indtil jeg selv fik børn som gjorde at de måtte smides ud og det var smertefuldt.

Af mine forældre fik jeg en dukkeseng som min far havde lavet og min mor havde syet sider, dyne og pude til. Min far lavede også et dukkehus og som der blev købt nogle få møbler til. Om jeg fik disse som julegave eller fødselsdagsgave husker jeg ikke. Seng og dukkehus holdt næsten hele min barndom. Sengen husker jeg slet ikke hvor den blev af eller hvornår den forsvandt. Dukkehuset holdt ud til jeg blev konfirmeret og så forsvandt det også pludseligt. Jeg ville ønske min forældre ikke havde smidt dem ud eller foræret det væk, men havde gemt det til jeg var blevet voksen.

Mine forældre var ikke troende som sådan for de kom aldrig i kirken til jul, men en enkelt gang gjorde min mormor det, da hun skulle fejre jul med os, så jeg gik med hende i kirke og fik en masse indtryk både gode og dårlige. Der var hyggeligt i kirken for stemningen var god, men at se en præst stå oppe i et bur og tale “ned” til os brød jeg mig i den grad ikke om. Hvad præsten sagde hørte jeg ikke efter og forstod det nok heller ikke, men elskede musikken og sangen.

Traditionen var at julemaden blev serveret kl. 18:00 og vi børn havde kun et i tankerne og det var at de voksne snart blev færdig med at spise, så der kunne deles julegaver ud, men det føltes som en evighed. Da de voksne endelig var færdige med maden og alt båret ud, så satte alle sig i sofaen og udpegede en af børnene til at dele gaver ud. Det foregik på den måde at der blev læst højt om hvem gaven var fra og til og så afleveret, så pakkede personen gaven ud og alle så pænt på og der blev sagt tak for gaven til den som havde givet den. Den samme måde til alle gaver var delt ud. Herefter kunne børnene frit lege med deres nye gaver og more sig resten af aftenen uden de voksne blandede sig. Sengetiden var heller ikke fastlagt, men hed sig når ens forældre gik i seng, ja så var det sengetid juleaften.

Den 25. december var som regel i min tidlige barndom en tur til min morbror og hans familie til frokost eller morbror og farbrødre blev inviteret til frokost denne dag.

Resten af jule hed sig på julehygge med ture i skoven eller bare en tur ned at strøget for en sidste gang at se på juleudstillinger i vinduerne.

I dag elsker jeg julepynten og alle lysene, men da juletræet og gran er for besværligt at skulle bære hjem og op i en lejlighed for så at skulle bære det ned til en storskraldsordning som ligger et godt stykke herfra, så pga. helbred og omstændighederne er det sparet væk. Pynten er også skiftet ud fra papirpynt som stort set skulle smides ud hvert år til pynt i træ, perler og andet som holder år efter år. Nissen er symbolet for mig på julen og kan slet ikke få for mange nisser, men må begrænse mig pga. pladsen.