Historien om min mormor er lidt speciel for du skal tænke den lidt som bogen/filmen Ditte menneskebarn, når du læser om hendes historie.

Min mormor voksede op på landet blandt mange søskende og med det hierarki som på den tid fandtes. Mormor blev født Birgitte Hansigne Jensen og voksede op i en stor børneflok, hvor børnene efter alder deltog i hinandens opdragelse og alt andet. Mormor blev født den 10-01-1895 i Skovly, Nykøbing amt, Nykøbing Falster og døde den 27-09-1993 som 98-årige i Søborg.

Det vil også sige at min mormor kom ud og tjene da hun nåede konfirmationsalderen for at lære at klare hus og hjem. Det kan lyde underligt i dag for det var jo netop det hun jo gjorde hjemme, men ved at tage plads, så fik hun også løn for arbejdet. Alt i alt var der så en mund mindre at mætte. Hun havde selv om der var arbejde en god opvækst og med gode forældre. Oldemor var dog den som var mest moderne tankegang og med en medmenneskelig forståelse selv om hun kunne være hård mente min mormor.

Da min mormor kom ud på en gård at tjene forelskede hun sig i en gårdmandssøn og som endte galt for hun blev gravid og gårdmandssønnen ville ikke eller måtte ikke gifte sig med mormor. Der stod hun som gravid og ugift, men hvilket årstal er uvis, men jeg vil regne med at hun må være blevet gravid i 1917 eller 1918.

Hendes far fandt et hus, hvor hun kunne bo for hjemme, var det slut med at bo. Hvad hendes mor mente om det ved jeg ikke for dengang var det mandens beslutning.

Mormor var nu stemplet og her kunne hendes mor intet gøre. Hun fik en meget lille gård som hun klarede helt alene og tog så arbejde ved at gøre rent i skoleinspektørens privatbolig og vaskede for folk. Det gjorde så at hun havde hvad hun skulle bruge, men måtte slide for det. Det var ikke lige det liv hun havde tænkt sig, men hun var stolt over at hun klarede sig.

Min mormor forelskede sig i en mand og blev gift. Skæbnen var imod min mormor for ca. 14 dage før min mor blev født døde manden, men hun blev jo gift og dermed havde min mor reelt en far og blev ikke født som uægte. Manden som skulle være min morfar, var gårdejer Rasmus Oluf Nielsen som døde den 24-05-1921. Desværre nåede han ikke at adoptere min morbror og derfor har der hele hans liv stået ”uægte” i hans papirer. Ingen manden døde afgav min mormor et løfte til sin mand om aldrig at gifte sig igen og det løfte holdt hun hele livet.
Det værste var at der blev forskelsbehandlet overfor de 2 søskende min mor og hendes bror pga. tidens stempling om man fik børn i ægteskab eller uden for ægteskab. Min morbror måtte høre for det i skolen og mærke det hos familien, da han ikke blev regnet for så meget som min mor.

Min mormor gjorde sit bedste for ikke at gøre forskel på dem, men som jeg kunne forstå sad der dybe spor i børnene alligevel. Det var jo normalt at drenge fødtes til at skulle sørge for sine forældre når de blev gamle. Desværre havde min mormor ondt af hendes søn, så det gik ubevidst mere ud over min mor end hendes bror. Jeg kan forestille mig at det måtte være en utrolig svær opvækst han har haft med på den ene side at skulle leve op til noget og på den anden side kæmpe imod det at være stemplet som uægte i skolen og ikke mindst af familien og dermed ikke accepteret på samme måde som min mor blev det.

Min mormor har 2 gange kunne dø, men hvornår ved jeg ikke. Efter sigende mens min mor og hendes bror var små. I det ene tilfælde fik hun en gang lungebetændelse og røg på sygehus og som patient på et sygehus den gang, så skulle hun i badekar først. Det resulterede i at feberen steg og hende lungebetændelse blev forværret. Heldigvis klarede hun den og da hun kom, sagde hun dette ”hvis man ikke er død inden man kommer på sygehus, dør man af at komme på sygehus”. Den oplevelse gjorde at hun ikke havde meget til overs for sygehuse.

Den anden oplevelse min mormor havde var at hun fik solstik og dermed fik feber og talte i vildelse, men heldigvis kom hun sig også over denne, selv om flere i familien var begyndt at miste troen på at hun ville komme sig.

Efter begge min mormors børn var flyttet hjemmefra havde hun ingen til at hjælpe sig og hun overgav gården til nogle i familien. Min mormor havde ikke et problem med at flytte fra landsbyen for hun hadet den sladder der var og folks indblanding. Hun må jo have mærket det meget når hun levede som enlig med børn.

Sjovt nok efter min mormor flyttede livede hun op. Hun kom væk fra livet på landet og den by sladder som der var og det passede hende fint. Man skulle aldrig have troet at en som var født og opvokset på landet med familien tæt på, vendte 180 grader så hurtigt både med at tilegne sig livet i byen men også dialekt forsvandt meget hurtigt.

Min mormors historie vil indgå videre i historien om mine forældre, så følg med i min fortælling om Mine forældre.

Stort set alle de billeder jeg har er nogle min far har taget. Her sidder min mormor model for min far.