Mit første besøg i Marokko
Marokko lærte jeg at kende ved at komme der første gang i 1973 på det tidspunkt var sproget udelukkende arabisk eller fransk. Det var utroligt sjældent man mødte en som kunne engelsk og da jeg intet kendskab havde til arabisk eller fransk, så var alt kommunikation med arme, fingre og en utrolig velvilje til at forstå mig. Denne velvilje har jeg mødt alle steder i Marokko og derfor kun har positive oplevelser og positivt at sige om befolkningen og dem jeg har mødt på min vej.
Så da jeg landede i Agadir, var det som alle andre turistbyer bortset fra der var en masse som tiggede som nogle år senere blev stoppet og marokkanerne kunne få bøder eller komme i fængsel for at tigge eller chikanere turister. Til gengæld kunne man møde folk som meget gerne ville invitere mig hjem på et måltid og gerne ville høre om livet i Danmark. Lærte man folk at kende kunne jeg komme tæt på at de åbnede op for at tale om dem selv og meget private og også de problemer som de så landet stod over for.
I 1973 skulle jeg til en by der hedder Sidi Bennour som ligger ca. 320 km. nord for Agadir og det tog utroligt mange timer at tage den tur i bus. Bussen kørte først til Marrakech og herfra skulle jeg skifte bus som så kørte til Anden by med stop i Sidi Bennour. Da bussen stoppede i Marrakech var det et virvar og alle skubbede og maste for at komme af og på den næste bus. Årsagen var at der ikke var plads til alle og det ville sige at dem som ikke kom med måtte vente til næste bus måske til dagen efter fordi busserne ikke kørte flere gange om dagen. Bussen var overfyldt og når sæderne var optaget, sad folk tæt sammen på gulvet i midter gangen. Jeg var heldig og fik et sæde, så nu gik turen videre til Sidi Bennour.
Ved ankomsten til Sidi Bennour var jeg iført en nederdel som gik til knæene og t-shirt og selv om det var aften var det varmt som en sommerdag i Danmark på omkring de 25 grader. Ved udstigningen af bussen blev jeg mødt med en masse øjne som var rettet mod mig for det første var jeg jo utrolig hvid, men mit tøj var jo også meget anderledes. Der blev nærmest dannet en ring rundt om bussen i en pæn afstand fra mig og de andre der steg af bussen. Jeg følte mig som midtpunktet og det var ikke lige det jeg ville, men hvad folk havde jo ikke set en kvinde som mig før eller i hvert fald meget længe siden. Sidi Bennour var dengang en lille by med et indbyggertal på ca. 15.000 – 20.000.
Sidi Bennour var en lille by i udvikling og hele tiden kom der flere indbyggere til. Banken ”Banque Populaire” havde dengang kun et lille lokale i byen. Der var en markedsplads hvor der var salg 1 gang hver uge, hvor folk kom alle steder fra og solgte alt muligt men mest frugt, grønt, kød og kyllinger. Resten af ugen købte folk deres mad og andet i byens butikker eller på et minimarked. Frugt og grønsager købte man altid i minimarkedet for ingen andre solgte det. Derimod var der 2 slagterbutikker og nogle købmandsbutikker, hvor der var alt muligt også flaskegas som de fleste brugte for at lave mad og brød. De fleste huse i byen havde koldt vand i vandhanen. Toilettet var et hul i gulvet som var specielt lavet og udformet. Toiletbesøgene forgik ved at man sad på hug dvs. ryggen var let foroverbøjet og knæene bøjet, så man hvilede på fødderne. Sidi Bennour blev i daglig tale omtalt som ” الثلاثاء-tlat” (tirsdag) og derfor var det ikke kun byen man tog til for at komme ind på markedet, men det var også den dag hele dagen tog turen for at komme i ” همام” (hamam) som var det lokale sted hvor hele familien gik i bad (sauna).
Turen gik videre længere ud på landet hvor det eneste man så var en rødlig tør jord. Det første kvarter var vejen asfalteret men så ændrede det sig til en smal grusvej. Endestationen var ca. en halv times kørsel og der mødte mig et syn af et par huse som var bygget af sten og muret op med ler fra jorden omkring huset. Det ene rum som var der blev brugt som soveværelse, køkken og stue selv om rummet meget var tænkt som et sted man kunne trække sig tilbage i for alt foregik jo stort set ude i det fri og ved siden boede en anden familie med børn som passede på jord og bygning resten af året. Toilettet var en et rum for sig og selve toilettet bestod i at være et hul i gulvet. Så her begyndte mit liv med at finde ud af hvordan man lever primitivt.
De fleste ude på landet var fattige og meget sjældent at de fik kød der kunne gå dage, hvor de fik grønsager og frugter til te og brød. Man skal bare ikke tage fejl for selv om de stort set alle så fattige ud i klæderne, så var der også folk som havde en hel del penge på kontoen eller i hjemmet. Det var en uskik at skilte med man havde mange penge og set ud fra religionen, så viste man aldrig man havde mere end andre.
Jeg følte mig med det samme accepteret og mange ville hjælpe mig med at finde ud af at finde rigtige steder at handle og med priserne osv. På landet var der mange utrolige søde mennesker som prøvede at skabe kontakt med mig og hjælpe med det daglige. Især en ældre kvinde fik jeg et meget specielt forhold til. Hun var både sjov og sagde lige ud hvad hun mente om mænd og fordi hun var gammel kunne hun tillade at fortælle mændene hvornår de skulle tie, når de var i nærheden af os kvinder.
I lære for at klare mig i det primitive liv
Det var som at skrue tiden tilbage til mine oldeforældres tid. Der var ingen elektricitet og ingen rindende vand. Vand til vask og toilet kunne hentes i en brønd tæt på, men var det et år med tørke var det også småt med vand i brønden.
Drikkevand, bagning og vand til madlavning blev hentet på æsel i nogle tænder lavet af tykt gummi som man bruger til traktordæk. Vandet jeg brugte blev hentet i disse samt nogle gamle mælkejunger.
Det bare at ældre en dej var en ny måde lige fra at ælte dejen til hvor meget og hvilke ingredienser der var bedst i forhold til forholdene og den måde der skulle bages på. Gær var ikke noget man købte hver dag, men måske 1 gang hver måned eller hver 3. måned. Når man æltede sig brød tog man lidt fra af dejen og puttede den ned i melet til næste dag på den måde havde man gær i mange dage. Jeg har ikke tal på hvor mange brød jeg ødelagde eller rettere måtte spise som ikke lige frem var helt gode, men jeg fik det lært.
Det at bage brød foregik uden for i en lerovn lavet ler fra jorden og blandet med ko møj. Der kom så et lag ler indvendig og udvendig af ovnen før den blev taget i brug. Når man skulle bage brød indsamlede man tørrede grene fra marken som man tændte op med og når ovnen var varm nok og ilden slukket lagde man en jern plade ind og brødet oven på. Det hul som man brugte til at tage brødet ind og ud af stoppede man til med en gammel jern gryde og rundt om kom man ko møj æltet med jord, så alt varmen blev inden i ovnen. Når tiden var gået og man mente brødet var færdigt åbnede man for ovnen og tog brødet ud. Det med hvor lang tid brødet skulle have osv. fik jeg aldrig lært, så jeg fik en anden til at sørge for at ovnen havde den rette temperatur og tog brødet ud når det var færdigt.
Slagtning af kyllinger foregik på den måde at man huggede hovedet af dem og her var det altid haner man brugte fordi hønsene skulle lægge æg, så der kom endnu flere haner og æg. Dengang fik jeg at vide at kød fra en ung hane smagte bedre i en gryderet end en høne. Kødet fra en hane er mere fast og passer sig bedre til de retter der blev lavet.
Andet kød blev købt på markedspladsen og som regel blev spist samme dag eller det blev tørret, hvis der var nok til det. Kød fra okser og lam har altid været dyrt at købe, så det var som regel højst ved større begivenheder som bryllupper at man købte oksekød eller indtægten tillod det. Lam slagtede man til højtider som efter Ramadan som var fastemåneden.
Tilberedning af mad foregik som regel ved at sidde på en lav taburet, så alt foregik i jord højde. Det gjorde at det var ment at samle skræller og andet op og spildte man vand ja så fordampede det jo af sig selv pga. varmen. Var der for meget vand så måtte man lige udjævne det med kosten. Det vand som blev til overs fra grønsager og lignende som man skyllede af blev brugt som toilet vand og rester fra grønsager og lignende blev gravet ned i jorden og dermed blev til gødning. Intet gik til spilde. Det at lave en gryderet var ikke det store problem, da det var lige som at ligge i telt, da jeg var lille. Der var retter som var svære at lave og krævede lidt mere udstyr og derfor kom det først til senere.
Tallerkener bestod i at det var mere praktisk at spise af en og samme tallerken for så var der kun en tallerken som skulle vaskes af, men også kun en tallerken som købes. Tallerkenen var som regel af metal smukt dekoreret eller af ler alt efter hvad man skulle serverer.
Var der overskud fra dagens ret, så var der altid en hund som fik det, så der fandtes ikke madspild selv om der intet køleskab var. Vand stod i tønder og mælkejunger det koldeste sted og i tider hvor vandet kunne have mange urenheder pga. tørke siede vi vandet og til tider kogte vi det.
Rengøring var jo sådan set ikke noget problem med ud over at man kunne feje og feje og hele tiden kom der et nyt lag støv (jord) fra marken. Man kunne ikke tillade sig at benytte vand til at vaske gulve af med, da vand var der mangel på og derfor skulle spares på.
I stedet for elektricitet blev der brugt stearinlys, men man sparede meget på dem fordi de var dyre dengang. Jeg selv brugte en lille flaskegas med en lampe på og det virkede fantastisk. På nær nu blev alle insekter tiltrukket af lyset og varmen og det var bagsiden af den luksus. Der blev brugt mange timer i mørket og man kunne sagtens får mange samtaler uden at skulle bruge lys om aftenen. Nogle gange var månen nok til at lyse op.
Langsomt kom der mere til at udstyr og jeg fik nogle store gasflasker som jeg brugte til campingblus, så det var ren luksus at få 2 blus i stedet for at være afhængig af en lille gasflaske med et blus som de fleste dengang brugte.
For hver gang jeg kom blev der lavet mere til og jeg gik med tanken om der var mulighed for at udnytte jorden bedre. Så i den tid jeg var tilbage i Danmark tænkte jeg meget på Marokko og hvad jeg kunne gøre anderledes og bedre.
Marokko igennem 23 år
Gennem årene besøgte jeg Marokko næsten hvert år igennem ca. 23 år og så hvordan alle byerne voksede og udviklede sig fra det meget primitive til at ligne mere og mere det vi kender her i landet. Der er stadig forskel og det er min opfattelse at det er fordi klimaet spiller en kæmpe rolle.
De fleste unge i dag uddanner sig og får en længere varende uddannelse, men mistede lysten efter endt uddannelse fordi landet slet ikke har alle de stillinger som der skal til. Der er en modsigelse mellem hvad befolkningen har lyst til at ændre og at det offentlige ikke kan følge med den udvikling som der ønskes. Det skaber problemer, men kan se lidt af den tendens her i Danmark ved at politikerne hele tiden ændre på hvem og hvor mange der må tage hvilke uddannelser.
Mens kong Hassan den anden levede begyndte han på at gøre forbedringer inden for landbrug og uddannelser. Ligeledes blev der mere ligestilling og kvinderne havde bedre mulighed for at blive skilt og det blev flere kvinder jeg kendte. Det blev også forbudt at slå sin kone og man kunne ende med en 5 års fængselsstraf for det. Der var begyndt en ud rydning af korrupte betjente og andre i retssystemet. Tiltale eller chikanere kvinder på åben gade kunne man også komme i fængsel for. Da sønnen Muhammed 6. overtog kongestyret var det som om han ikke rigtigt havde den magt og tillid hos befolkningen og det føltes som om alt begyndte at sejle igen, men da jeg ikke mere kender Marokko ved jeg ikke hvordan det er i dag.
Jeg har nu ikke fulgt med hvordan det går i Marokko de sidste ca. 25 år, men et er sikkert meget er ændret. Sidi Bennour er slet ikke til at kende og er blevet en meget stor by. Der er desværre det som der sker når en by bliver større og større, så bliver der som regel også flere af de mennesker som er kriminelle. I mindre byer kendte man dem og kunne holde øje med dem, men i større byer er det svære.
Mine oplevelser og den rigdom jeg har fået ved at lære om en anden kultur og det primitive liv sætter jeg stor pris på og vil hermed takke alle som har været med til at give mig den rigdom
Det var et kulturchok for mig den gang, men det har givet mig et syn på at man godt kan overleve selv med meget få redskaber og faktisk også leve et godt liv. Meget af det vi mennesker i dag skraber sammen er ting som sådan set “bare” er fordi det ligger til den menneskelige natur at skrabe sammenlignet med dyrene som gemme mad til opbevaring for vinteren. Det har gjort at jeg i dag ikke er bange for at miste alt jeg ejer for jeg ved at jeg kan overleve af næsten igen ting og gjort mig stærk eller endnu stærkere og groet videre fra det som jeg lærte af mine forældre.
Marokko står for mig noget særligt, men desværre kan jeg ikke tage turen mere pga. mit helbred, men det er savnet. Ikke mindst befolkningen som er venlige, imødekomne og hjælpsomme. Jeg har altid kunne få hjælp og ingen vente mig skulderen. Det kunne vi lære noget af her i Danmark for med sammenhold og hjælpsomhed kan vi nå langt.